Vincent Seremet med et ben i fremtiden

Vincent Seremet, født ved Ringsted flyveplads i 1930, er still going strong. Som ung sprang Seremet faldskærm, men han havde en drøm om at kunne slippe jorden ved egen kraft og selv bestemme hvor han skulle lande.

Seremet begyndte i byggebranchen men drømmen tog hurtigt over og i perioden 1957-96 opfandt og konstruerede Seremet næsten 30 forskellige ryghelikoptere, enmandshelikoptere, autogyroer og flyvende vinger.

Seremet fik i 1957 til opgave at konstruere et flyvende instrument der skulle veje mindre end 50 kg og erobre luftrummet med det. Det skulle kunne transporteres i bagaerummet på en lille personbil.

I 1958 kom så den første ryghelikopter på bare 40 kg. Det var dengang at Seremet opdagede hvorfor der er bagrotor på helikoptere. Seremet kom i luften, propellen stod stille og Seremet snurrede rund, og mere end 30 cm blev det ikke til.

Men der er også succes på succes. Brækkede lemmer hørte til dagens orden når nye opfindelser skulle testes. Men testet blev de.

Trods sin høje alder er Seremet stadig aktiv faldskærmsudspringer og flykonstruktør, og han tester stadig selv sine seneste opfindelser. For nylig testede han en faldskærm fra 8 km højde, med iltmaske. Seneste har Seremet testet udspring om natten, med natkikkert monteret.