Kaptajn Linnemanns spade & fremtiden

Citat fra Krigsmuseet:
Det hele startede med, at kaptajn Johan Linnemann fik en ide.
Han havde kæmpet i mange af de store slag – vi nævner i flæng slaget ved Als i 1864, slaget ved Isted i 1850 og slaget ved Fredericia i 1849.
Han var med andre ord en garvet militærmand. I kølvandet på krigen i 1864 tænkte Johan Linnemann på, hvordan man kunne lære af de tragiske begivenheder, han havde været vidne til under slagene.
Efter at have oplevet den voldsomme ild fra tyskernes bagladegeværer, stod det klart for ham, at det var helt afgørende, at fodsoldaterne hurtigt kunne forskanse sig.
Løsningen blev en lille spade i stål – også kaldet fodfolksspaden.
Ud over at soldaten kunne grave sig ned med spaden og forskanse sig, kunne spaden også bruges til nærkamp, som økse samt som stegepande! Og den oprindelige spade havde en savtakket side, så den også kunne bruges som sav.

I 1869 fik Johan Linnemann patent på den. Men som det ofte er med gode ideer, blev spaden afvist af både generalinspektøren for infanteriet og artilleriet, der anså den for ubrugelig.

Og medlem af Finansudvalget H.M Petersen og redaktør Carl Ploug spurgte spottende, om skaftet mon også kunne bruges til kikkert eller feltflaske.

Men det slog ikke Linnemann ud. Han fortsatte ufortrødent. Og det gav pote.
Ingeniørtropperne så lyset i spaden, hvis lave vægt gjorde den 3 gange mere effektiv end en lang spade.

Derefter gik det hurtigt. Der blev nedsat en ’spadekommission’, der skulle teste spaden. Det blev konkluderet, at den var særdeles tjenestelig til feltarbejde – på kun 7-10 minutter kunne en menig soldat grave sig så langt ned, at han var godt beskyttet mod fjendtlig ild.

Der fandtes ikke en lignende spade hverken indenfor eller uden for Danmarks grænser.
Udlandet fulgte nysgerrigt med. Og ud over det danske militær blev den Linnemannske spade også solgt til Østrig-Ungarn, Tyskland, Frankrig, Belgien, Serbien, Rusland og Schweiz.

Spaden blev blandt andet brugt under den russiske-japanske krig fra 1904-1905, Balkankrigene i 1877-79 og 1. Verdenskrig.
Herunder er spaden monteret på tysk basis og dansk samme af 9 april 1940.

Johan Linnemann døde 24. juni 1889 – forinden var han blevet tildelt Fortjenstmedaljen af Kongen samt den østrigske Jernkorsorden, den prøjsiske Kroneorden og den rumænske Stjerneorden for sin indsats.

På russisk hedder spaden MPL-50. Det blev brugt af militærpersonale i det russiske imperium, Sovjetunionen og dets efterfølgende stater siden slutningen af ​​det 19. århundrede. Mens det nominelt var et forankrende værktøj, så MPL-50 bredt anvendte krigstidsprogrammer, der spænder fra et nærkampskamp til et køkkenredskab.

Det næste år blev det vedtaget af den meget større østrigske hær, og Linnemann grundlagde en fabrik i Wien for at producere sin spade. Det blev senere introduceret til Tyskland, Frankrig, Rumænien og Rusland, selvom kun Rusland anerkendte Linnemanns patentrettigheder og betalte ham 30.000 rubler og bestilte 60.000 spader.

Feltspaden findes i dag i mange varianter men er stadig et uundværligt redskab i felten, bilen og i rygsækken.

Enhver outdoor person eller soldat samt alle andre som kan se fordelen ved at have en lille stabil spade ved sin side, kan i dag vælge imellem en masse design, men faktum står, at det var en af de bedste opfindelser til soldatens overlevelse.