Jeg, som yngre, kom i kontakt med Bent, BAN (Bent Agner Nielsen) på billedet, via dennes søn og familie som jeg kendte indgående på daglig basis. Jeg tænkte, at hvis jeg skulle arbejde med våben i en dansk kontekst skulle jeg have en aftale med Bent, så efter en samtale og efter en præsentation af mine faglige og interessemæssige kompetencer, kom en ansættelse i stand, for de følgende to år, som også var et engagement i udviklingen og opstarten af virksomheden Saxhøj Products (Thorben Saxhøj) som producerede M80, som var en sportspistol designet af Bent.
Her er billederne fra produktionen. Jeg medbragte min egen første revolver, en Ruger SA i 357 Magnum, en lidt anden caliber end M80, men de klædte hinanden syntes jeg, en af hver, så var man godt klædt på.
Niels, den unge mand på billedet og jeg lavede pistoler fra morgen til aften sammen med Bent og han hyggede sig med sin pibe og tobakken, så meget at når vi åbnede døren til maskinafdelingen væltede røgen ud, så andre kunne tro at der var brand.
Men det var en velduftende tobak fra W.Ø Larsen, den lærte Bent mig at ryge og stoppe piben med. Vi havde nogle gode år, hvor både Niels og jeg blev fyldt med kompetencer og viden fra Bents og vores mange samtaler ind imellem aktiviteterne på værkstedet. Der var ingen af de ansatte som havde andre tanker end, at få projektet søsat og skabe en succes, så mange dage kom vi sent hjem.
Bent havde mange våben ideer og en del af disse var på Tøjhusmuseet og tilgængelige for de besøgende. Jeg havde været en vældig god besøgende gennem min unge år så jeg var bekendt med BAN i museale sammenhænge og gennem våbenhistorisk selskab.
Udviklingen startede i 1978 og varede til 1980. Der blev også eksperimenteret med en version i kaliber S&W .32 wadcutter; men den kom ikke i produktion.
Det er en interessant video og forklarer om talentet Bent som så mange andre, ikke blev anerkendt godt nok.
Noget at det som var kendetegnet for Agner m80 var at sigtemidlerne og dermed sigtefundamentet ikke reciprokerer under skydning, det var fast forankret på rammen og derved var der ikke misalingment under skydning.
Dette princip har mange producenter udviklet, men det har altid været en udfordring på pistoler.
https://modernfirearms.net/en/